Dagbogen
Lørdag, den 17. februar 2007
Så er vi her igen....

Efter en lang tur hjem - 24 timer fra start til mål, heraf ca. 13 timer i et fly fra Guangzhou til Frankfurt ankom vi i torsdags omkring kl. 12.30 til vores hjem i Randers. Vores gang og hus bar var indhyllet i balloner, flag og så videre, og bedstefar, farmor og Sebastian var de første til at hilse på os, og ikke mindst Nellie.

Torsdag og fredag havde vi enkelte korte besøg - og det var meget fint. Ellers så forsøger vi p.t. at vende døgnet igen - vi er jo 7 timer bagefter Kinatiden, hvilket har betydet at Laura og Nellie har stået op omkring kl. 04.30 de sidste par dage - men mon ikke vi så småt går i rigtige retning.

Nellie trives bestemt i de nye omgivelser, og Laura forsøger konstant at få lov til at vise hende frem - og naturligvis må hun det, den stolte storesøster.

I eftermiddag henter vi igen vores hund Basse - en 35 kgs gadekryds (Labrador, Golden Retriver & Schæfer) - så det bliver spændende hvad Basse og Nellie siger til hinanden - men vi er nu sikre på, at det nok skal gå. Når vi har hentet Basse hos Moster Birte, så besøger vi lige mormor på plejehjemmet.

I morgen er det jo Nellies fødselsdag - vi holder ikke noget stort gilde, da vi jo lige skal falde på plads. Farmor, Bedstefar, onkel Kenneth og fætter Sebastian kommer dog lige en smut til eftermiddagskaffe - så bliver der jo en lille fest alligevel, ikke mindst for Lauras skyld. Fætter Sebastian har mange plusser hos Laura, så hun glæder sig meget til at han kommer igen.
onsdag den 14. februar 2007
Ja, så er kinatiden så småt forbi. Vi kom ikke i dagbogen i går p.g.a. problemer med internet - men nu kører vi igen.

Dagen i går gik jo stille og roligt - om formiddagen var vi en tur i Tivoli - det var noget som duede.

Morten, Jørn & Hele blev i går ramt af lidt blækspruttemaver.... vi var de eneste som havde forsøgt med blæksprutter forleden, og det gav altså en dag med tynd mave - mest ramt var Jørn, som stadig har lidt efterveer i dag.

Vi er så småt ved at pakke sammen - og i aften forlader vi hotellet og flyver til DK kl. 00.30 kinesisk tid, og forventer så at lande i Billund kl. 10.25 dansk tid - som planlagt.

Vi glæder os til lidt kulde, frisk luft, og et hjem på mere end 20 kvm....
Mandag d. 12. februar
Så har vi haft Nellie i familien i ikke mindre end en uge - og i dag har vi fået papirerne fra de kinesiske myndigheder. Vores guide Penny har virkelig oppet sig 😀 Vi har haft 3 møder med ham i dag - og hver gang er han kommet i god tid, og ikke mindst haft styr på sagerne - det er virkelig glædeligt for os alle her i Kina.

I morgen får vi Nellies kinesiske pas, som så indleveres til det danske konsulat her i byen, hvorfra vi modtager passet onsdag middag - så er vi jo tæt på hjemrejsen, og vi glæder os meget, også selvom vi udskifter de ca. 25 graders varme med lidt frost og sne.

I dag er der sket mange ting med familien - specielt Nellies udvikling. Det er utroligt at den meget fjerne pige som vi modtog for bare en uge siden, nu er en sprudlende baby, som synger sprutter, leger med alle, kører i klapvogn, kravler og spiser til den store guldmedalje - hun har fået 2 timers middagssøvn i dag, og alligevel sad hun her på sengen indtil 22.45 i vældigt humør - storesøster Laura havde da sovet i en 3 kvarters tid.... Laura har virkelig taget Nellie til sig - hun leger, skifter og bærer rundt på Nellie - og begge tøser nyder det lige meget, ser det ud til.

Dagen i dag er gået med forskellige tiltag - i formiddags tog Morten, Jørn, Jens & Asger sig en tur til Digital-market for at forsøge sig med en god handel eller 2 - alle 4 gutter var enige om, at netop deres handel var den bedste..... Vi har lovet hinanden, at vi ikke fortæller nogen, hvordan Jørn's Ipod'ens display (den absolut dyreste) vender, og om Mortens har engelsk eller kinesisk menuer....

Hanne, Nellie og Laura havde tøsekomsammen på hotellet - der er blevet leget og snakket i stor stil. Asger (Christian & Carolines far) tog turen tilbage til hotellet før end den resterende trio - så han kunne jo lige et kapløb på gangen med Laura - jeg tror at hun løbet 5 km. pr. dag - der er løbende udfordringer....

Om eftermiddagen byttede rollerne - Hanne, Anna og Vita tog på tøsetur til Stofmarkedet - og de kom endda tilbage med penge i pungen..😎

Morten, Laura, Nellie, Christian og Rasmus tog en tur i parken, hvor vi var lidt aktive på legepladsen, og inspicerede byens tivoli - her skal vi vist en tur over i morgen.

Aftenen har budt på sejltur med spisning på Perlefloden - en ganske hyggelig og flot tur - turen var jo delt lidt specielt op, os der skulle spise kom først på båden, og den første halve time sejlede den i rundkreds lige ud for anløbsstedet - så sejlede den til land og fyldte båden med flere, ikke spisende gæster. Menuen bestod forøvrigt af delikatesser..... som grisetær, friturestegte hønsefødder, andeskrog og så videre - det sjoveste ved det er faktisk at det hovedsagelig smagte ganske godt - dog sprang de fleste vist hønsefødderne over ( dem havde vi jo smagt i YangJiang i torsdags...)

Vi har smidt nogle få billeder ind som supplerer dagens "dagbog" - go nu nat, og gå nu lige hjem - vi ses jo snart!
Mandag d. 5/4-2004
Søndag, den 11. februar 2007
Så har vi snart haft Nellie i en uge, ja tiden flyver bare af sted, og næste sødag sidder vi i Danmark og fejrer hendes et års fødselsdag - det er utroligt.

I aftes gik vi på hotellets dyreste restaurant, sammen med nogle af vore rejsefæller - vi var meget klar til en bøf med kartofler, og troede, at det var det vi bestilte  men sådan går det ikke altid - vi fik en tallerken med 75 g fiskeruller, og efterfølgende belv serveret ca. 75 g kød (lidt oksekød suppleret med en mellemting imellem lever og måske lunger.... hertil naturligvis 10 g kartoffelmos.......... SERVERINGEN var absolut i topklasse - og altså pengene værd alene. Vores nabo Jørn kunne i morges fortælle at han i løbet af natten  havde konsumeret en pose chips - sådan for at fjerne den værste rumlen i værelset....

I dag har vi været i zoologisk have - hvor vi har set forskellige dyr, som ikke lige trives i Danmark. I et bur havde de desuden nogle pekingesere (hunde) som kineserne jo har et andet forhold til end i DK.

Vi er netop kommet tilbage på hotellet - Nellie og Laura har været i badekarret - og hygger sig rigtig. Vi tror, at vi har været meget heldige med Nellie - hun falder godt til, sover fint om natten, spiser og drikker. Vi har nogle rejsefæller på gangen, som ind imellem ser lidt slidte ud - så vi håber jo bare at det fortsætter.

Vores guide Penny svigtede os igen i dag, han havde åbenbart ikke hørt væggeuret.... - men nu tager Lexia fra AC fat i ørene på ham, så håber vi at det går - og papirerne kommer i orden. Penny er ikke vores mest trofaste ven i Kina, men han må nu se at komme i omdrejninger 😉 
lørdag den 10. februar 2007
Ja - klokken er nu 16.10 i Guangzhou. Vore mobiltelefoner har nu endelig mistet kontakten til mobilnettet..... i første omgang kunne vi ikke sende SMS - og pludselig er signalerne forsvundet - så vi vores kontakt til omverdenen sker primært via vores PC

Dagen startede med at Penny - vores guide og bindeled til de kinesiske myndigheder - endnu engang svigtede mødetiden. Efter et opkald fra Helene og LiXia - lykkedes det at få Penny til hotellet 10.30. Penny kunne forsikre os, at alt var i skønneste orden - og at papirerne stadig kan nå at blive færdige til tiden, således at vi kan drage tilbage til DK efter planen - det lettede jo.

Ellers så er formiddagen gået med powershopping.... i et varehus alene med børnetøj - så Laura og Nellie har fået en ny garderobe.

Da vi kom hjem bestilte vi nogle sandwich på hotellet - en kanon oplevelse for ikke mindst Laura, som for første gang spiste en masse - og endda salaten i sandwichen - ellers så har hendes menu jo stort set alene stået på ris - uden noget 🤩

Herefter gik Laura straks i gang med at lege med Christian på gangen - og det gør hun i øvrigt endnu. Morten tog en "københavnermorfar..." imens Hanne og Nellie havde en legestund på godt en times tid - da Morten begyndte at snorke - synes Nellie det kunne være nok, og hun kravlede straks hen for at prikke til sovetrynen - hun kommer mere og mere til os, hvilket bare er super!! Da hun havde fået alle på dupperne - ja, så synes hun at det var tid for en middagssøvn - og for første gang smed hun sig bare på sengen og sov - det lyder måske lidt logisk, men det er faktisk en stor oplevelse - som Asger, en af vore rejsefæller, netop har sagt - jeg tror, at det ender med at de bliver helt almindelige børn...... SÅDAN.

Ellers så bringer dagen lidt afslapning (Hanne er gået på shopping igen.....) og aftensmad på et sted hvor hovedretten ikke er kinesisk mad - om det så betyder endnu en gang mc donalds vil tiden vise.

I morgen vil vi tage i zoologisk have - nu skal vi jo nå at opleve byen.....
Fredag den 9. februar 2007
Så er endnu en dag ved at være gået - og gået godt.

Dagen har været præget af lidt uventet ventetid - LiXia vores gode ven, og AC's udsendte fortalte os i morges, at hun rejste hjem til Beijing over middag. LiXia bor i Beijing sammen med hendes danske mand, Gert og deres søn Rasmus. Hun har boet en del år i DK, og efter OL i 2008 er det planen at familien rejser "tilbage" tikl DK. LiXia har været vores faste støttepunkt - og er der enkelte i gruppen, som havde behov for en skulder eller et godt råd - så var LiXia der. Intet for stort og intet for småt - og ingenting kunne ryste LiXia - men det fik vi heldigvis rådet bod på 😉 - som en lille afskeds gave havde vi ánskaffet 2 små lysestager (menu) for at holde fast i den danske tradition - og så på rigtig kinesisk maner havde vi indkøbt diverse fødevarer - jordnødder, Danish Buttercookies og ja, 20 kg kvalitetsris.... (man giver ikke gaver i kina, men medbringer typisk fødevarer eller kontanter) - og så kunne vi se at LiXia blev meget glad - og som vi en smule bevæget 😀 Laura har desuden fået LiXia's visitkort, således at vi kan få kaffe, når vi nu næste gang kommer til Beijing - intet mindre kan gøre det 😀

Vi havde aftalt et møde med Penny vores guide kl. 14, hvor vi skulle gennemgå papirerne til de kinesiske myndigheder - det blev udsat til kl. 16 - og til sidst helt til mandag - bare det nu ikke koster os nogle dage mere i Kina......

Laura har brugt dagen til forskellige sysler, både sammen med os og gangens naboer - specielt de gæve gutter - Christian og Rasmus.

Nellie har for første gang snuppet en ordentlig middagslur - intet mindre end 3 timer. Nellie er altså en tro kopi af Laura, da hun var lille - altid gang i et eller andet - og kun hendes fars og mors overarme kan bruges... Vi har lige set videoen fra overdragelsen - og også før mødet med os, var hun et barn "på armen" - det kan vi se på optagelserne fra rummet med plejerne.

Søstrene Brøndum Stoll valgte at falde i søvn henholdsvis 21.54 & 21.56 - det er da timing - og så blev der tid til forældresnak omkring alt muligt (dele sol og vind.... o.s.v.) - der er jo mange ting der fylder i disse dage, men vi tager tingene som de kommer - og så lader tingene ske.

Alt går som det skal - og vi glæder os til igen at se Byleddet 3, og hvad der til hører..... 😎 Vi er meget glade for de mange hilsner som vi får her i Kina, både fra familie, venner og dem vi endnu  ikke kender :-)
Onsdag den 7 og torsdag den 8. februar 2007
Så er vi kommet til torsdag aften.

Vi har haft nogle meget spændende og udfordrende dage.... i går kom Nellie meget tæt på os - og hun kunne slet ikke give slip! Dagen startede allerede kl. 05.15, hvor Nellie mente at det var tid til at komme igang igen. Det første døgn var hun meget tillukket - men allerede i går begyndte hun at bløde meget op - vi fik mange smil, og pudsige lyde - jo hun er bare en gukdklump. Nellie valgte i går at springe samtlige sovetider over - og da vi var tilbage fra CAB og politistationen (ang. Nellies pas) var hun totalt udkørt - Hanne & Laura gik en tur i parken med Jørn, Anna & lille Mia - og planen var så at Nellie og Morten skulle tage en "morfar" som københavnerne her på hotellet siger - men det ville hun absolut ikke - der skulle leges, grines osv. - da det så blev aften......... så skulle hun fortsat være i vigør - måske til en smule frustration  for hendes mor og far - storesøster Laura tog den bare med ro - jeg ligger mig altså til at sove - så må I klare resten..... efter utallige traveture op og ned af gangen, dialog med naboer i samme situation - gik Hanne i seng kl. 21.45 - og så tog Morten endnu nogle runder..... omkring 23.30 valgte Morten at skifte Nellie - og så skete der pludselig noget - Nellie rodede med hendes bare tæer ( som havde været lukket inde i sparkedragten) - og pludselig var hun i vældig hopla - og Hanne måtte simpelthen vækkes for at deltage i løjerne... - det har vist sig at Nellie aldrig har haft fødderne pakket ind og slet ikke ved sovetid - så der lærte vi et eller andet - kl. 00.10 faldt hun pludselig i søvn, og to trætte forældre faldt om kuld.

kl. 05.10 i morges var Nellie så klar igen....... vi tog hende over i vores seng, og puslede lidt med hende - og så tog hun nogle 5 minutters blunder indtil omkring 06.15, hvor hun så pludselig faldt i dyb søvn - vi skulle jo på børnehjemmet i YangJiang i dag - så vi skulle fra hotellet allerede kl. 09.00 - så vi måtte kæmpe lidt med de 2 søstre for at få dem på toppen igen.

kl. 09.00 startede udflugten - Nellie var igen i et vældigt humør - og hun frydede sig når storesøster Laura for 20 gang 🙂 lige skulle løfte hende lidt - det er simpelthen fantastisk som hun magter hendes nye opgave som storesøster - men som hun sagde i bussen hjem - far det er godt nok hårdt sådan at være blevet storesøster.....

Turen til YangJiang tog ca. 3 timer i bus. YangJiang er faktisk en meget smuk by - med fine hoteller, indkøbsmuligheder m.m. - byen ligger lige ud til det sydkinesiske hav. Vi blev måske lidt overrasket da vi kom til børnehjemmet, da det ikke var det hjem som vi havde fundet på nettet - men Nellies børnehjem ligger i et af de lidt ringere kvarterer.... børnehjemmet har 90 børn, som plejes af 20 voksne. Nellies gruppe (ca. halvdelen) hørte til de store børn som skulle klare sig selv...... så der var kun 8 plejere til at passe Nellies gruppe i døgndrift. Vi fik lejlighed til at være på stuen - og se hendes seng, men vi måtte ikke tage billeder, da børnehjemmet var lidt ked af børnehjemmets udseende. Vi var meget spændte på Nellies reaktion - men det virkede faktisk som om, at hun ikke havde været der før....
Vi fik lejlighed til at stille en af plejerne lidt spørgsmål omkring Nellie, og Nellie er glad for bolde ( en håndboldstjerne er født.....) og så fik vi en meget nyttig information - Nellie kan bedst lide at falde i søvn "oven på dynen" - her til aften skulle hun i seng, og startede egentlig på samme måde som i går - og så slog det hendes far... at måske er dyne n blødere en madrassen.... Nellie har taget en enkelt vane med sig - hun skal lige slå hovedet ned i madrassen nogle gange - og Morten tanke var så, at måske er dynen blødere at ramme end madrassen.... og hvad skete der - efter nogle få minutter sov hun dybt - hun har vist reddet sig en nat i mellem Hanne Laura og Morten - vi har en kanonstor seng til deling....

Tilbage til Yangjiang - vi var også heldige at se Nellies findested - ved Peoples Hospital i Yangjiang - en meget bevægende oplevelse for os alle (undtagen Nellie som var ganske kold 🙂) - stedet er bevogtet - og i "dansk terminologi" umuligt at "dumpe" et lille barn - men det er altså sket - og for vores skyld "heldigvis" for vi har jo fået jordens skønneste lillesøster, som Laura siger.

Turen rundt i Yangjiang var ellers et tilløbsstykke - vi var vist de eneste "ikke asiatiske mennesker" i byen - så alle steder hvor bussen stoppede, stimlede folk sammen i store grupper, pegede og vinkede - der var lidt "dronning Margrethe" over vores tur.

Afslutningsvist spiste vi frokost på et af byens fineste hoteller - og skulle betale den famøse pris af 32 RMB pr. voksen - eller 24 DKK - og det var simpelthen det absolut bedste mad, som vi har fået i Kina.

Så gik turen tilbage til Dong Fang Hotel - vi havde regnet med at være tilbage omkring kl. 18 - men trafikkaos kostede ca. 2 timer i kø - alle børn tog det ganske pænt - og de 3 store Laura, Christian og Rasmus brugte hinanden til lidt sjov i gaden. Laura lavdede desuden et væddemål med Jens - vestjyden om hvem der kunne løbe hurtigst hjemme på hotellet... Ente glemte Jens væddemålet - eller også trak han sig af frygt for resultatet - Laura har svoret, at i morgen får han baghjul.

Det er en fantastisk gruppe som vi rejser med - alle kan snakke sammen og åbner døren, når der er behov for lidt moralsk assistance......

Nu skal vi nyde resten af tiden i Kina - og I vil da få lidt stemningshistorier som dagene skrider frem😎 (der var jo kun imellem 25 & 30 grader i dag - og vi har stadig ingen shorts....)
Tirsdag, den 6. februar 2007

Nu nærmer sig aftensmaden - det bliver vist til roomservice, og en flaske risgrød/vælling til Nellie.

Se lidt billeder på billedsiden + Laura & Nellies egne sider i dag😲

Nellie er så småt ved at tø lidt op - hun er bestemt en pige som lige skal se hendes familie lidt an. Nellie har alene været på børnehjemmet i hele sin levetid - og vi kan da se at hun har et par småting med sig, men det går allerede i den rigtige retning. I dag har vi f. eks. været ude at gå, hvilket nok er første gang hun prøver det - hun er faltisk en lille Laura - hun bruger ikke sut, og vil helst hænge på far og mor - egentlig utroligt med alle de ligheder :-)

Ellers så startede dagen lidt kaotisk - vi skulle jo på CAB igen i dag for at ordne det praktiske hos notar m. v.  - vi har jo garanteret for alt (uddannelse indkomstforhold alder og så videre), og bekræftet at Nellie er "vores pige" - så alt går som det skal. I morgen har vi sidste møde hos de officielle myndigheder - og så er det ellers bare at nyde den sidste tid i Guangzhou indtil vores pas udleveres i næste uge.

I det hele taget - så har vi en ganske fantastisk tid her i Kina

Lige nu er tøserne faldet omkuld - så må vi jo se om det bliver enb midnatsforestilling i aften - men det tager vi som det kommer.

Mandag d. 5.februar 2007
Så kom endelig den store dag - dagen hvor Nellie kom til vores verden ....

Vi brugte formiddagen på forskellige småting, tog på mc donalds til middag - og så skulle vi ellers bare være klar i "det fine dres" kl. 14.00.

En lidt surrealistisk eftermiddag - kan man vel sige.... Vi blev puttet ind i en bus, og efter ca. 15 minutters kørsel kom vi til CAB's kontor i Guangzhou, hvor vi blev rullet op til 5. sal - lukket ind i et venteværelse, og efter et lille kvarters venten kom børnene så - en efter en blev barnets navn råbt op, og nogle grådkvalte forældre og store søster/ brødre tog så imod de små guldklumper - rosinen i pølseenden blev Jiang Cheng Bai - eller med andre ord vores lille Nellie..... det var stort for os alle, ikke mindst Nellie som bestemt skulle se os lidt an... helt tilfreds var hun ikke, men hvem kan ikke forstå det.... sådan at komme til en familie som vores :-)

Eftermiddagen gik - og Laura og far gik på et tidspunkt i byen for at få en tiltrængt is. Så stod den på aftensmad (rugbrød på værelset) hvorefter Hanne & Laura tog til et møde, hvor vi fik udleveret og underskrevet atte formalia til i morgen hvor selve adoptionsprocessen starter. Det gav lidt ro i lejligheden  og efter lidt musik, lidt akrobatisk indretning af en seng (Nellies vaner...) så faldt Nellie jo pludselig i søvn omkring kl. 20.00 - og hun har sovet siden. For en lille time siden flyttede vi hende over i hendes egen seng - så må vi jo se om der sker en flytning i løbet af natten. Laura har fået arrangeret vores senge således at Nellie kan ligge imellem hende og mor - eller far - så det er jo bare sagen.

Alt er absolut vel her i Guangzhou - og Li Xia vores repræsentant har netop fortalt os, at vi tager det fuldstændig roligt - det må jo være et godt tegn.... Imorgen skal vi på CAB igen - det tager formiddagen, og ellers står den jo på leg med - ja nu kan vi jo sige det - TØSERNE 😉

Se lige vores billeder..
Lørdag den 3. februar 2007
Så er endnu en dag ved at gå på held....

Joyce vores guide reddede dagen for os i dag - vi havde købt et fint videokamera i går, og hva sker så i Kina - bruger menuen i kameraet er på kinesisk - rent kaos. Heldigvis kom vores redningsmand (kvinde) og omkodede kameraet til engelsk - så nu skal vi blot have byttet batteriet, så er vi kørende.

Vi havde lidt eftervirkninger fra jetlaget sidste nat - vi vågnede kl. 03.30 og kunne ikke sove mere - så vi fik tid til en Bertram film på computeren - og så gik der jo et par timer med det.

Ellers så har dagen i dag stået i Lotusbjergets stand - et fantastisk flot stykke natur, som ikke mange vesterlændinge har set. Haven, som det jo er ligger ca. en times kørsel fra hotellet - og det er der åbenbart ikke mange som orker at køre.

I aften har vi spist på en kinesisk restaurant - Laura og Morten er vist ved at være en smule træt af det kinesiske køkken - i eftermiddags fik vi op til flere forskellige retter som ikke lige "var vores hof" - men sådan er det jo - vi kan altid reddes af endnu en mc donalds

I morgen er det søndag og dagen før dagen......... vi skal lige have købt nogle småting ind til Nellie, og så ellers slappe 100% af, så vi er helt klar til den store dag - NU SKAL DET ALTSÅ TIL AT VÆRE - alle familierne er i øvrigt samlet i Guangzhou nu - så der mangler ikke mere.....

Tirsdag den 23. januar 2007

02. februar 2007

Så er vi netop vågnet på vores dejlige hotel Dongfang i Guangzhou ( som vi har lært hedder "Guangdjou" i udtale😮

Turen til Kina tog jo et døgn længere end planlagt, da vores fly fra Billund til Frankfurt blev aflyst p.g.a teniske problemer (Jørn, der er en af vores rejsefæller, havde hørt, at det var kaffemaskinen som ikke virkede). Det betød at vi fik en overnatning på Vingsted kursuscenter, samt godt en dag i Frankfurt lufthavn - men naturligvis med alt betalt.

Ellers så er alt gået efter planerne.

Nu er klokken jo næsten 08.30 i Kina ( dansk tid 01.25 ) og det er tid til morgenmad - ellers vil dagen jo stå i opdagelsernes tegn (hotellet er meget stort) og så skal vi sikkert have købt en klapvogn til Nellie.😎