Rejsen til Kina, dag for dag, og fyldt med oplevelse

Så blev det rejsedag igen - denne gang gik turen til Guangzhou og Dongfang Hotel.

Hotellet og byen var vores base i 14-15 dage i 2007, så vi var spændte på gensynet.

Hotellet er præcis som i 2007, og nærområdet stort set som dengang. Der er blot flere (mange flere) biler, og luften er tæt af os.Der bygges også vildt mange højhuse, og nogle af de gamle handelsgader fra 2007 er erstattet af 40 etagers bygninger - ret imponerende. Svimmingpoolen er under renovering, så ingen risiko for at få svømmehud i mellem tæerne😉

Området er ikke som YangJiang uden vestlig tilstedeværelse - her er vi ikke de eneste mennesker ude fra😉. Vi har ikke oplevet meget i dag udover transport og tjek af området, men vi er igen beriget af info, og her tænker jeg primært på vores guide Jacky. Jacky fortalte i dag, at der er sket meget siden 1995, hvor Kina blev en del af WHO. Nogle af betingelserne for at være med i handelssamarbejdet var at arbejdsforholdene skulle være ens, og kineserne har i dag 5 dages arbejdsuge, og ca 8 timers arbejdsdag - de aflønnes på månedsbasis, og ikke timebasis, så teoretisk kan de måske arbejde flere timer🤔😉

Jacky har gjort meget ud af at fortælle at han er kristen. Nellie spurgte så i dag, hvorfor han ikke var Buddhist? Det gav så et lidt uventet svar.. Jacky kunne fortælle, at kinesere faktisk skal være ateister, altså ikke troende, da der ikke må stå noget imellem eller over forholdet imellem mennesker og partiet (kommunismen). Først sent i livet må man bekende en tro. Jacky er 36 år, så det er lige tidligt nok, at han har valgt retning😉

Vi snakkede også lidt om mennesker - der er flere om at klare den samme opgave uanset opgave. Dette skyldes, at kineserne ønsker at mennesker skal udføre opgaverne. Det giver jo også mening, når der er over en mia, som skal have indkomst.

Jacky fortalte forleden om mulighederne for at få job. Er du særligt intelligent og kan komme på universitetet, så er dine muligheder mange. Ellers er der kun vejen via 2 års militærtjeneste. Til gengæld herfor sørger staten så for, at du har job bagefter😉👍

I morgen skiftes Jacky så ud med Ben. Dagen vil byde på mange Guangzhou oplevelser, og strække sig til langt ud på aftenen, så lige nu varmer vi op med en drink i baren😉😉

I Kina taler man kinesisk, og så er den simpelthen ikke længere....

Vi gar haft stor glæde af vores guide Jacky i de første dage, da han oversatte alt, og han stod f.eks. For at bestille maden på restauranter, indlogere os på hotel og så videre.

idag har vi så haft en “fridag på egen hånd” i YangJiang - det er ganske enkelt en umulig opgave at have... Vi havde besluttet at dagen bla. skulle forbi indkøbscenteret WallMart. Bykort var umulige at opdrive på andre sprog end kinesisk, gadeskilte er på kinesisk, hotellets medarbejdere taler kinesisk, og bestille en taxa kan kun en som taler kinesisk....

Nå, men vi fandt en venlig pige i receptionen som kunne en smule engelsk. Hun bookede en vogn, som kun kunne betales  elektronisk, så selv det måtte vi have hjælp til - og hjemad skulle vi klare det via WeChat  og den flinke receptionist.

Vi ankom til Wal-Mart, og fik set en del på butikker, Hanne og Laura var også inde i dem😉😉 Nellie og jeg gik på opdagelse - vi tjekkede skilte, hvor man havde forsøgt at kombinere kinesisk med engelsk - ret spændende, og vi kunne konstatere at selv google translate ikke kunne have lavet så mange grammatiske fejl, som skiltemalerne havde præsteret😂

Vi fik shoppet lidt (bla købte Nellie spisepinde), og fik en frokost på KFC. Ret sjovt st man på en amerikansk restaurant heller ikke taler andet sprog end kinesisk, hvilket faktisk resulterede i at 4 colaer blev udskiftet med varm mælk🙈🤣

Det lykkedes Morten at blive fanget i flere butiksalarmer.... ikke fordi der var ubetalte varer... men simpelthen den kunstige hofte, som blev fanget af detektorerne🙈😉

Hjem til hotellet igen - via korrespondance med receptionen - så alt kan løses med smil og venlighed - og kineserne både smiler og er sindssygt venlige, når de møder os, som ikke fatter noget som helst😂👍

Ok, det med “kun kinesisk” passer ikke helt - 2 små piger på en 5-6 år havde åbenbart lært at sige Hello - så til stor morskab for dem og ikke mindst os, suste de forbi os gentagne gange, grinede, vinkede og råbte Hello 😉😉

Om lidt vil vi lige en tur i poolen (36 graders varme), og herefter skal kufferterne igen pakkes, da vi i morgen 8.45 (02.45 dansk tid) rejser til Guangzhou og Hotel Dong Fang. Vi glæder os til gensynet med vores “primære base anno 2007”. Det har været nogle supergode dage her i YangJiang, hvor vi, og specielt Nellie, har fået meget med herfra, hin har set og oplevet “hendes rødder”👍

Så er der endnu en dag med oplevelser “til bogen”.

YangJiang er en by beliggende i et subtropisk klima, og en vild udvikling.

Byen er kendt i Kina for 2 ting, produktion af kasteknive, og drage bygning.

Dagen i dag har således givet et indblik i byens forskellige aktiviteter.

Jacky, vores guide, og mr T., vores chauffør hentede os, og første stop var ved den subtropiske park, hvor vi kunne opleve en park, hvor træerne og planterne er importeret fra Cuba. Et sted som mindede om Randers Regnskov - bare uden tag😉

I parken er en sø, hvor fiskerne har oplært en Ande art til at fange fisk, og så flyve dem hjem til fiskeren - meget specielt fænomen.

så besøgte vi et museum for blomster - det var lukket, men guiden accepterede ikke det, så efter Jacky havde jagtet en med nøgle, lykkedes det.

Næste stop var dragemuseet - spændende sted, hvor man kan se, at det kinesiske mesterskab i drageflyvning er på niveau med OL😉

På Tripadvisor var top seværdigjefen Mandatin Duck Lake - det viste sig at være en kunstigt anlagt sø, hvor Mandatin ænderne ikke kunne leve, da affaldsvand blev ledt direkte ud i søen - mystidk...

Kinesisk frokost igen - idag med retter, som måske “lige var kinesiske nok.... men øvelse i spisning med pinde blev forbedret 😉😉

Herefter på sightseeing i området omkring børnehjemmet, hvor Nellie er født - et sted som har været igennem en omvæltning fra et meget fattigt område til et sted med mange byggerier, og ha, selv et storcenter var dukket op.

Vi er ramt at kraftig regn i dag, så aftenfyrværkeriet er aflyst, desværre.

Men det betød så at vi fik en ekstra køretur i bilen, hvir vi passerede mange nybyggede højhuse (regeringen bygger bare løs, der hvor de tror at folk vil bo, og håber så på, at folkene kommer 😬😉). Knallerter med 3-4 personer på er også hverdagskost - lidt specielt at moderen har styrthjelm på med barnet ikke....

Men igen - en begivenhedsrig dag. I morgen venter en dag på egen hånd - så må vi se, hvor langt vi kommer 😉😉

Så kom dagen, hvor vi besøgte Nellies børnehjem.

Vi ankom til børnehjemmet efter en kort tur fra hotellet.

Alt lignede næsten sig selv, og alligevel ikke. Da vi besøgte børnehjemmet i 2007, havde vi lige fået Nellie, og der var mere end 100 små børn (babyer) som ventede på adoption, og i dag hvor Nellie er en stor selvstændig pige, og børnehjemmet er en kombination af et ældrecenter, og et børnehjem for langt færre børn.

Mrs Ling er der stadig. En utrolig venlig og idekomnende kvinde. Hun husker Nellie (eller Jiang  Cheng Bai), og hun kunne fortælle, at Nellie havde været en meget stille pige, og det glædede hende meget. at Nellie havde lyst til at besøge børnehjemmet, og ikke mindst at tale med mrs. Ling.

Vi udvekslede gaver, og blev vist rundt på hjemmet, hvor vi også kunne hilse på nogle af børnene.

Vi tog så hen til People’s Hospital, hvor vi besøgte “findestedet”, altså stedet hvor man fandt Nellie. Igen et bevægende øjeblik.

Herefter inviterede mrs Ling os på en tur på det Bjerg som ligger bag børnehjemmet, og her fik i lidt historier om templet, og japanernes forsøg på at erobre Kina (som ikke lykkedes😉)

Et farvel med mange kærlige ord og kram til og fra mrs Ling, så forlod vi mrs. Ling og børnehjemnet.

 Vores Guide Jackie havde arrangeret frokost - et overdådigt måltid, som blev indtaget med pinde, til stor morskab for servitricerne😂👍

Så gik turen tilbage til hotellet - lidt afslapning og måske en tur i poolen venter, og ja, så skal vi måske have hævet lidt kontanter..... da kineserne i Yangjiang ikke modtager betalingskort men kun mobilbetalinger (og ikke amerikanske systemer som Apple Pay😉)

Internet er nærmest spærret for alt, så hvis billederne vender forkert, og teksten mangelfuld, så bær gerne over med os😉😉

Så er familien Stoll nået til YangJiang - efter et lille døgns rejse. 

Alt er gået planmæssigt, men trætheden har meldt sin ankomst, så ikke den lange historie fra os i dag. 

Fedt hotel - super varmt, men en del regn lige nu, suppleret af massive tordenskrald😬

I morgen går turen til børnehjemmet😉